Information på samiska

  • Aarhskuvlh Bïerjen tjïeltesne, förskolor i Bergs kommun

    Bïerjen tjïelte 11 voenine maanahoksem faala. Dejstie molsehth-laakan aarhskuvlide tjïjhtje tjïelten leah, jih dah jeatjebh darjoen jïjtsh aktesijstie. Gaajhkide aarskuvlen molsehth-laakanidie leah tjïelten gïehtjedimmien nuelesne jih ellies darjoen dejtie kvalitetkrïevide mah tjïelte nännoestamme.

  • Fjällgymnasiet

    Fjällgymnasiet lea akte onne skavla 100 learohkigujmie. Ih akten onne skavlesne jeatjebi ektesne gaarvenh. Datne dovne dej dov klaassevoelpigujmie åahpenh jïh learohkigujmie jeatjah lohkehtimmieprogrammine. Smaave klaassine buerebe tïjjem fïerhten learoehkasse sjædta. Dutnjien aelhkie viehkiem lohkehtæjjeste åadtjodh jis daarpesjh. Skavlan byjreske tryjjes jïh murreds. Seadtoes jïh joeleds.

  • Hokse, viehkie jih såjhtoe - omsorg, hjälp och vård

    Ovmessie jïjnje jih ovmessie aejkieh jielemisnie mijjieh almetjh dåarjegem, viehkiem jih hoksem ovmessie aatide daarpesjibie. Voeres- jih ov-vervienhoksem jih sosialedïenesjem lea dellie dutnjien.

  • Saemieh Bierjen tjielte, samer i Bergs kommun

    Tjïeltesne golme saemiesijth, Tåssåsen sïjte jïh ektesne 6 000 bovtsh utnieh. Saemiesijte ij leah seamma goh sïejhme sijte, dihte stuerebe geografiske dajvesne gusnie gåatomem utnieh sjïere jaepieboelhkine. Daelvegen dellie krïevvine vuemielaantesne , jïh gïesegen bijjene vaerine.

  • Saemiej reaktah Bïerjen tjïeltesne

    Bïerjen tjïelte saemien reeremedajvesne jïh dan gaavhtan dïedtem åtna saemiengïelem gorredidh. Destie gaskem jeatjah mijjieh edtjebe aarhskuvledarjomem jïh voeresehoksem faala saemiengïelesne. Datne aaj reaktam åtnah saemiestidh gosse tjïeltem gaskesadtedh.

  • Saemien raerie, samiska rådet

    Saemien raerie Bïerjen tjïeltesne unnemes njieljien aejkien jaepesne tjåanghkene. Gaajhkesh byöroeh gaajhkh moenemh seamadieh.

  • Saemien reeremedajve

    Bïerjen tjïelte Saepmesne gællesje, dajvesne gusnie saemieh årroeh, berkieh jïh kultuvrine gïehtelieh.

  • Toelhke, tolk

    Daerpies saemietoelhkem utnedh. Jis sijhth saemiestidh dellie maahtah toelhkine tellefovnen tjïrrh soptsestidh guktie latjkenamme.